Weber Klubben - Det officielle Weber grill community

 

border gfx

Genvej til alle temasider

Begynder tips & tricks
Weber Smokey Mountain Cooker
Weber Q
Weber Gasgrill
Weber Kuglegrill
Weber Bagning
American BBQ på grill
Weber Bagning
Weber Bagning
border gfx

 

border gfx
border gfx
 
 

Andebryst á l'orange


Andebryst á l'orange
Grillet andebryst

Grillet andebryst med appelsinsauce og porrekartofler. En lettere julemenu - eller bare en lækker ret.

 Så er det tid til et julet indlæg. Denne gang er det blevet til et bud på, hvordan en julemiddag også kunne se ud, hvis man ikke er til den helt klassiske julemad. Denne gang skulle det laves på min nye Genesis.

Til denne ret skal du bruge følgende til 4 personer:

  • 6 små andebryster (eller 4 store)
  • 2 appelsiner
  • 2 spsk. sukker
  • 1 spsk. rødvinseddike
  • 1 dl tør rødvin
  • 3 dl hønsebouillon
  • salt/peber
  • majsstivelse
  • 1 kg kartofler
  • 2 porrer
  • 2 spsk. olie
  • 1 spsk. karry
  • 1 tsk. rosmarin
  • 6 gulerødder
  • ½ tsk. timian
  • 1 tsk. smør
  • Vand

 

Her er nogle af ingredienserne:

 

 

Skær skallen af appelsinerne med en juliennekniv eller skræl dem, så du får strimler af skallen. Skindet snittes på 2 ledder, så skindet bliver små firkanter. Derefter drysses med salt, dryppes med appelsinsaft fra ca. en kvart appelsin og halvdelen af den strimlede appelsinskal.

 

 

Jeg tændte Genesis'en og efter 10 minutters opvarmning, slukkede jeg for den højre brænder og den midterste kom ned på 50%. Temperaturen ligger på 180-200°C

Kartoflerne skylles grundigt og skæres i grove tern. kom dem i en 8 l plasticpose og kom olie, karry og rosmarin i posen. Luk posen (helst med meget luft i) og ryst posen til ingredienserne er jævnt fordelt.

 

 

Hæld kartoflerne i et fad eller en alu-bakke og sæt dem på grillen i højre side, hvor der er indirekte varme. De skal have ca. 1 time

 

 

Så lavede jeg klar til saucen.

Sukkeret smeltes i gryden til karamel og tilsættes eddike, rødvin, og hønsebouillon samt appelsinsaften fra resten af appelsinerne. Når saucen er kogt godt igennem, smages den til med salt og peber og jævnes med majsstivelse udrørt i lidt vand.

 

 

Porrerne renses og skæres i skiver og blandes med kartoflerne i fadet ude på grillen. Jeg kom også til at komme en liiille smule fløde i:

 

 

Så er turen kommet til gulerødderne. De skal skrælles og skæres i tykke skiver. I en gryde smeltes smørret uden at det bruner. Gulerødderne sauteres i smørret og tilsættes derefter ca. 1 dl vand. Gulerødderne skal småkoge indtil de er møre.

 

 

Nu til andebrysterne! Steg dem først i ca. 10 minutter på siden uden skind og derefter ca. 10 minutter på skindsiden.

 

 

Når de har en flot farve, kommes de op i fadet til kartofler og porrer og får så 5 min (ved indirekte varme).

 

Når du har taget andebrysterne af grillen, skal de lige have lov at hvile 5 minutter før udskæring.

Det færdige resultat. Voila!
 

Velbekomme!

Spicenørd

 

 

 
 
border gfx

Seneste temaartikler