Weber Klubben - Det officielle Weber grill community

 

border gfx

Genvej til alle temasider

Begynder tips & tricks
Weber Smokey Mountain Cooker
Weber Q
Weber Gasgrill
Weber Kuglegrill
Weber Bagning
American BBQ på grill
Weber Bagning
Weber Bagning
border gfx

 

border gfx
border gfx
 
 

Nytår 2017


Nytår 2017

Forret: Vafler bagt i andefedt m/ røget barkskuld. Hovedret: Lammekrone på et leje af råstegte grøntsager m/ rødvinssauce Dessert: Friteret camembert ost flamberet i cognac. Sådan var planen ihvertfald........

 

 

Jeg tændte midterbrænderne i min gamle Weber S-650, og da vaffeljernet var varmt nok, bagte jeg nogle vafler. De blev bagt i andefedt for at give dem en delikat smag.  Jeg var lidt nervøs for at der skulle gå ild i andefedtet, men det gik rigtigt fint.

 

 

Her ses de bagte vafler, da vi kun var 3 personer bagte jeg kun 2 vafler.

 

 

De fleste jyder kender barkskuld, som er saltet og tørret ising. Mange er også trætte af barkskuld, da det er en billig spise, og nogle har måske fået for meget af dem som barn.....

 

Jeg bruger her en røget variant, altså saltet, tørret og røget.

 

 

Skindet flås af, og fisken steges let i lidt smør, og kan derefter fileteres.

Den har smag henad røget ål, efter den er stegt i smør.

 

 

Vaflerne deles i 4, og anrettes med et stykke barkskuld, creme fraiche og en skefuld dansk "kaviar".

Vinen til forretten var en Riesling fra Alsace, Réserve 2015, fra Jean-Babtiste Adam.

 

 

Til hovedret var planen råstege grøntsager og grillet lammekrone. Jeg tændte op i min Weber Charcoal Summit, og begyndte at stege grøntsagerne på en pande, de skal steges hårdt så de får brændemærker. De bliver stegt i rigeligt smør, og tilsidst tilsætter jeg lidt hvidvin, og når den er dampet ind, lidt olie og lidt mere smør.

 

Benene renses grundigt på lammekronen, ellers bliver de kedelige at se på. Fedt siden ridses i tern, og benene pakkes ind i stanniol. Lammekronen kommes på den 200°C grader varme grill, og grilles til en kernetemperatur på 60°C. Her efter skal den hvile i ca. 10 - 15 minutter.

 

 

De råstegte grøntsager lægges på tallerkenen, og to stykker lam anrettes på hver tallerken, og til sidst lidt rødvinssauce.

Vinen til hovedretten var en Languedoc Reserve 2011 fra Château Belle Eaux

 

 

Her et billede mere.

 

 

Så nåede vi til desserten, og min søde familie gjorde mig opmærksom på at de ikke kunne spise mere, så der var ingen grund til at lave dessert, så det kulinariske eksperiment må vente......

Godt Nytår til alle

-Meyer

 
 
border gfx

Seneste temaartikler

border gfx