Nakkefilet m/ påsnøret svær, pappas arrugas og rød Mojo sauce (udtales Mocho)
Start med at røge og grille 3 røde peberfrugter. De skal grilles hårdt, så hårdt at de bliver sorte, så er det nemmere at pille skindet af dem.
Pil skindet af dem og skær dem i små stykker, tilsæt hvidløg, røget paprika, spidskommen, hvidvinseddike, brødkrumme og oliven olie. Blend det hele til en ensartet konsistens, og smag til med salt. Stil saucen i køleskabet.
Mojo sauce
Peber frugterne grilles sorte.
Her ses den færdige Mojo sauce.
Så skal der tændes op med trækul i Weber Charcoal Summit, for at få den fine røgede trækulssmag frem i nakkefileten.
Jeg tænder op med den indvendige gasbrænder, og lader den brænde i ca. 10 minutter.
Når trækullene er tændt kommer jeg lidt røgtræ ved, mesquite og kirsebær chunks, og derefter lægger jeg D-pladen på, så det bliver inddirekte grillning.
Så kommes risten på.
Temperaturen er oppe på ca. 200 - 220 grader efter 10 minutter, med bund og topspjæld helt åbne. Jeg skruer ned for begge spjæld, så jeg kan lave nakkefileten "Low and Slow" ved ca. 120 grader.
Så er vi klar.
Stegen kommes på og jeg kommer kogende vand i drypbakken.
Her efter 1 time
Her ses stegen efter 3 timer.
Mens jeg venter på at stegen bliver færdig og når den rigtige kernetemperatur laver jeg Papas Arrugadas (rynkede kartofler)
Papas Arrugadas
Kom 200 gr. havsalt i 1 liter vand, og kog kartoflerne i 20 minutter til de er møre. Hæld vandet fra, bortset fra 5 mm. Lad det resterende vand koge væk, så dannes der et tyndt hvidt lag af salt på kartoflerne, og de får den rynkede overflade. De kan spises lune eller kolde.
Så kom den store prøve!
Kan man lave sprød svær i en Weber Charcoal Summit på en røget steg?
(Røg virker som garving og gør sværen sej)
Jeg skruer helt op for bundspjældet, og vipper topspjældet helt åbent. I løbet af 10 minutter steg temperaturen til 250°C. Jeg har aldrig haft en grill der reagerer så hurtigt, på min Kamado tager det ca. ½ time før man ser hvad der sker.
Så begynder sværen at boble lystigt :-)
Her et billede af den færdige nakkefilet.
Her serveret med salat med rødløg og emmentaler ost, rynkede kartofler og den kold Mojo sauce
Sværen var vildt sprød, også dagen efter, selvom den havde været i køleskabet natten over.
Velbekomme
-Meyer