Weber Klubben - Det officielle Weber grill community

 

border gfx

Genvej til alle temasider

Begynder tips & tricks
Weber Smokey Mountain Cooker
Weber Q
Weber Gasgrill
Weber Kuglegrill
Weber Bagning
American BBQ på grill
Weber Bagning
Weber Bagning
border gfx

 

border gfx
border gfx
 
 

Julevandbakkelser


Julevandbakkelser

Grillbagte vandbakkelser i en julet udgave.

Så er vi på den igen. Der skal julebages på grillen. Fruen og jeg har været i tænkeboks for at finde på noget, som ikke alle laver og fruen fik den ide at vi kunne lave vandbakkelser, der smager julet. Så efter en del snakken over et lille glas rødvin, blev denne opskrift til. Det er i al sin enkelthed vandbakkelser med kardemomme og fine tern af appelsinskal. Og så fyldt med en creme af flødeskum tilsmagt med florsukker og kanel. Det var et eksperiment og vi synes selv at det blev temmelig vellykket.

 

Til denne portion skal bruges følgende ingredienser:

Vandbakkelser:

  • ½ l vand
  • 250g margarine
  • 250g hvedemel
  • 5 æg
  • Hakket skal af appelsin
  • 1 tsk. stødt kardemomme

Creme:

  • 2,5 dl fløde
  • 2 spsk. flormelis
  • 1 tsk. stødt kanel

Fremgangsmåde:

Margarinen kommes i en gryde sammen med vandet og det varmes langsomt op, så margarinen smelter. Derefter kommes melet i og der røres grundigt, til dejen slipper gryden.

 

Dejen skal køle lidt af, så æggene ikke stivner, når man kommer dem i.

Derefter kommes æggene i ét efter ét. og der røres godt rundt efter hvert æg.

 

 

Dejen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud på bagepapir, der ligger på bagestenen.

 

 

Man kan selvfølgelig sagtens sætte dem på bagepladen med en ske, men de bliver bage SÅ flotte, hvis de bliver sprøjtet ud.

 

 

Q3200 blev tændt med fuld skrald på begge brændere til grillen er varm. Derefter slukkes den midterste brænder og temperaturen skulle gerne ligge på ca. 200°C derefter.

 

 

Bagestenen med vandbakkelsene kommes på grillen ....

 

 

Jeg kunne selvfølgelig ikke helt lade være med at smugkigge:

 

 

Efter 26-27 minutter var de færdige.

 

 

Efter afkøling skæres låget af, så der kan komme creme indeni.

Fløden piskes næsten stiv og kanel og flormelis kommes i og cremen piskes færdig.

 

 

Cremen kommes i en sprøjtepose

 

 

Cremen sprøjtes i bunden og toppen kommes på. Sigtet flormelis kommes på og de er klar til servering.

 

 

De smagte uforskammet godt - de kunne godt gå hen og blive en fast juletradition hjemme hos os.

 

Velkomme og glædelig 2. søndag i advent.

Spicenørd

 
 
border gfx

Seneste temaartikler

border gfx