Weber Klubben - Det officielle Weber grill community

 

border gfx

Genvej til alle temasider

Begynder tips & tricks
Weber Smokey Mountain Cooker
Weber Q
Weber Gasgrill
Weber Kuglegrill
Weber Bagning
American BBQ på grill
Weber Bagning
Weber Bagning
border gfx

 

border gfx
border gfx
 
 
’Daw til slaw – what a dish!

’Daw til slaw – what a dish!

Den har fået tilnavnet America’s favorite salad. Coleslaw – eller bare ’slaw’. Og man kunne derved forledes til at tro, at coleslaw var en amerikansk opfindelse. Men faktisk stammer navnet på den populære salat fra det hollandske ord ’koolsla’, som betyder ’kålsalat’. Opskriften på coleslaw menes at have taget turen over Atlanterhavet fra Holland i 1700-tallet.

Hvis vi lige træder et endnu længere skridt tilbage, er det hollandske ord ’kool’ udledt af det latinske ord colis, som betyder kål – og coleslaw menes da også at have rødder helt tilbage i det antikke Rom. Den hollandsk/amerikanske coleslaw, som vi kender den i dag, er dog først blevet til i det 18. århundrede (før den tid fandtes der ikke mayonnaise).

For dem, der ikke ved det, er coleslaw en salat, som består af revet hvidkål, revne gulerødder og en dressing baseret på mayonnaise. Coleslaw kan både nydes ved siden af BBQ-kødet i selskab med andre side dishes eller i en bolle sammen med pulled pork, hvor den giver kødet et lækkert syrligt modspil. Sig daw til slaw – du vil ikke fortryde det!
 

Redaktionens yndlings-slaw
Ingredienser
½ hvidkål, strimlet
4 store gulerødder, finstrimlet
1 rødløg, hakket
2 tsk. sellerisalt

Dressing
2 tsk. løgpulver
2 tsk. sennepspulver
4 spsk. flormelis
450 g mayonnaise
3 spsk. æbleeddike
1 dl olie
1 citron, saften heraf
2 spsk. dijonsennep
1 tsk. Tabasco.
Salt og peber

Fremgangsmåde
Vend hvidkål og gulerødder sammen, og tag en pæn håndfuld til side. Bland resten med sellerisalt, og lad det trække i ca. 20 minutter. Pres derpå væden ud af de letsaltede grøntsager, bland dem med den håndfuld, der ikke har fået salt og tilsæt rødløg. Vend til slut grøntsagerne med dressing til en passende konsistens.

Dressing
Bland alle ingredienserne på nær salt og peber, der bruges ifm. tilsmagning.

test

 
 
border gfx

Seneste artikler

border gfx