Weber Klubben - Det officielle Weber grill community

 

border gfx

Genvej til alle temasider

Begynder tips & tricks
Weber Smokey Mountain Cooker
Weber Q
Weber Gasgrill
Weber Kuglegrill
Weber Bagning
American BBQ på grill
Weber Bagning
Weber Bagning
border gfx

 

border gfx
border gfx
 
 
Røget Julemedister på Weber Summit Charcoal
Nu er det Jul igen, Jul igen, Jul igen...

Røget Julemedister på Weber Summit Charcoal

Så blev det 3. søndag i Advent.. Så er der ikke længe til den store dag.. *S*

En rigtig god klassiker må da være Julemedister, Brunede Kartofler og Grønlangkål.

Det har jeg prøvet at give et lille tvist, og jeg syntes selv at det er blevet en fantastisk opgradering af en klassiker.

 

Ingredienser:

1,5 kg Julemedister

4 glas Kartofler (det må jo gerne være nemt)

900 gr hakket Grønkål

8 dl Fløde (det er jo kun Jul éen gang om året)

300 gr Sukker

50 gr Smør

8 spsk Mel

 

 

 

Fremgangsmåde:

Start med at tænde et rør med Weber's nye fantastisk briketter, og når de er klar, hældes de ud i kulbakkerne, som placeres til DIREKTE varme i Summit Charcoal.

Put en Cherry Chunk i hver kulbakke og læg varmefordelingspladen på og luk låget.

Husk at lukke spjældet i bunden over til Røgning, og spjældet i toppen skal være næsten helt åbent.

 

Hent nu Julemedisteren ud til grillen og læg den ude langs kanten hele vejen rundt, og lad den hygge sig i røg og varme i ca 50 minutter.

 

Mens Julemedisteren hygger sig, kan man jo bruge tiden til at hælde vandet fra glas Kartoflerne, og lade dem tørre på et viskestykke.

 

Hvis man har en ekstra grill (hvem har ikke det), så kan man samtidig med at Julemedisteren bliver færdig lave Brunede Kartofler og Grønlangkål på en eller to andre imens.

 

Men jeg har valgt at lave det hele på Summit Charcoal, så derfor venter jeg til Julemedisteren er færdig.

 

Når den er færdig, tager man den af, skærer den i passende stykker og ligger noget over dem, så de holder på varmen.

 

Fjern varmefordelingspladen igen, men husk den er ekstrem varm.

Tag nu GBS stykket ud af GBS risten og placer Webers stegegryde i hullet.

Hæld sukkeret ud i gryden og lad det smelte stille samtidig med at gryden bliver opvarmet.

 

Når det er ved at være smeltet, HUSK det kun skal være gyldent og ikke mørkt, så kom den lille klat smør i og bland det godt med Sukkermassen.

Tilsæt nu Kartoflerne og rør forsigtigt, men tit i dem, til de er godt gyldne og klar.

 

Når de er som du ønsker dem, tager du gryden af varmen og hælder Kartoflerne over i en skål og dækker dem til, så Kartoflerne holder varmen.

 

Jeg har heldigvis 2 Stegegryder, så jeg sparer lige tiden på at fjerne karamelmassen fra den anden gryde lidt endnu. *S*

 

Placer endnu engang Stegegryden i hullet i GBS risten, og lad den varme op..

 

Pisk imellem tiden Fløde og Mel sammen til en jævning. (sørg for at alle klumper er rørt ud)

 

Bring jævningen i kog under konstant omrøring.

Tilsæt nu Grønkålen og lad det igen koge i ca 5-6 minutter, under konstant omrøring..

Smag det evt til, med lidt Smør, Salt og Sukker.

 

Når det er færdigt, tages gryden af og Grønlangkålen hældes op i en skål.

 

Læg nu midterstykket i GBS risten igen, og læg Julemedister stykkerne på risten i kort tid, det er kun for at give dem lidt grill streger og lidt sprødhed, men pas på de ikke bliver tørre.

Jeg kan kun sige velbekomme, og håber i får en fantastisk og vidunderlig Grill Jul.

 

Mange varme Grill hilsner

Kim Trier

test

 
 
border gfx

Seneste artikler

border gfx